Bebyggelsen indeholder 113 AlmenBolig+ familieboliger fra 85 til 130 m2. Boligerne opføres, som rækkehuse i to
plan med adgang fra terræn samt etplans handicapvenlige boliger ligeledes med adgang direkte fra terræn med overliggende toplans rækkehuse med adgang fra første sal. Boligerne er placeret som en øst-vest-vendt stokbebyggelse med gavle orienteret mod Ragnhildgade og mod parkerings-gaden mod vest. Boligerne fordeler sig i 8 enheder placeret omkring to adgangsgivende bilfrie boligstræder.
Ankomst i bil til bebyggelsen sker fra Rovsinggade, mens adgang for bløde trafikanter også kan foregå via Ragnhild-gade. Parkering er samlet på parkeringsgaden langs grundens vestvendte skel, som et delvist grønt areal med træer samt anden beplantning.
Ved at samle parkeringen frigøres stræderne mellem boligstokkene til bilfrie grønne stræder. Stræderne fungerer samtidig som bebyggelsens primære fællesarealer, hvor børn trygt kan lege og hvor mødet med naboerne finder sted. Boligstræderne fungerer som stiforbindelser på tværs af grunden, og en stiforbindelse på tværs skaber desuden forbindelse mellem de 2 boligstræder. Ankomsten til boligerne er orienteret omkring stræderne, således at
alle boliger henvender sig mod et offentlig ankomstrum. Boliger i stue-etagen har egen for- og baghave, mens
boliger med indgang fra 1. Sal, alle har ankomstbalkon og altan.
Gavlene mod Ragnhildgade og parkeringsgaden bindes sammen af en havemur mod de bagvedliggende private haver og skærmer for støj og indblik. Havemuren optager terrænspring fra have til gade og udføres i samme
materiale som facaderne.
Eksempler på gennemsnitlige månedlige ydelser og indskud.
Boligtype |
Antal |
M2 |
Leje/mdr |
Indskud |
Bolig A |
4 |
85 |
5.760 |
32.400 |
Bolig AA |
15 |
90 |
6.100 |
34.310 |
Bolig D |
30 |
95 |
6.440 |
36.210 |
Bolig B |
15 |
104 |
7.050 |
39.640 |
Bolig BB |
30 |
109 |
7.380 |
41.550 |
Bolig C |
4 |
125 |
8.470 |
47.640 |
Bolig CC |
15 |
130 |
8.810 |
49.550 |
Bemærk at dette er den forventede husleje og det forventede indskud for hver bolig.
Det er tilladt at have et husdyr pr. bolig