Om afdelingen
Stejlepladsen2, er en afdeling hvor vi ønsker der er "højt til loftet". Selve bestyrelsesarbejdet er drevet ud fra tanken om at involvere flest mulige i bredest mulige beslutninger til gavn for alle. Vi har gennem de sidste 5 år gennemgået en omfattende renovering af vores boliger, med nye døre og vinduer i alle underetager, samt indlægning af fjernvarme, der blev afsluttet i 2011.
Nu er tiden komme til den store helhedsplan hvor vi skal have nye tage, badeværelser, alle vores 2'værelses boliger får en gennemgribende renovering og stuelejemålene bliver tilgængelige for lejere med fysiske handicap. Vi får et fælleshus, og får 10 nye seniorboliger på grunden, og så skal hele vores fælles areal have en ordenlig omgang.
Bestyrelsens øvrige ambition er, at man som lejer i denne afdeling deler opfattelsen af at bo i en af Danmarks BEDSTE boligafdelinger.