Domea Hedensted opfører 38 familieboliger i forbindelse med det nye boligområde Gudenåparken i Tørring. Boligerne bygges som rækkehuse i rækker med fire boliger i hver samt en enkelt række med to boliger. Boligerne har henholdsvis to, tre og fire rum i størrelsen 82-105 m2.
Hver bolig får egen terrasse. Depotrum for hver bolig er samlet i fire skure fordelt i området.
Parkering placeres i zoner, så man undgår at få trafik mellem boligerne.