Boligselskabet Vendersbo står bag 48 nye, attraktive familieboliger på Engboulevarden i Nykøbing Falster. De opføres i to blokke med hver 24 boliger, og hver blok vil indeholde opgange på henholdsvis to, tre og fem etager, så boligerne kommer til at ligge forskudt af hinanden.
Boligerne opføres med to, tre og fire værelser i størrelsen 76-115 m2. Nogle af boligerne bliver tilgængelighedsboliger, som vil ligge i opgange med elevator.
Til hver bolig hører et skur, og der etableres desuden 48 parkeringspladser i forbindelse med byggeriet.
Alle boliger og fællesarealer er røgfrie.