88 almene boliger er under opførelse ved Gl. Nybyvej på Tåsinge. I første etape bygger Boligselskabet Sydfyn 49 familieboliger, der opføres som rækkehuse på den nye Clara Frijsvej.
Boligerne har tre rum og varierer i størrelsen 75 og 92 m2. Alle har egen terrasse mod havesiden samt et 3 m2 stort depotskur. Der er mulighed for parkering i tilknytning til den nye bebyggelse.
Udgangspunktet i boligerne er et centralt køkken/alrum, og der vil være niveaufri adgang til køkken/alrummet, såvel som til opholdsrum og bad. Der er gulvvarme i alle rum.
Clara Frijsvej ligger i kort afstand til handlemuligheder og Troense Havn samt et stort kvarter på cykel fra Svendborg centrum.
Næste etape
I byggeriets etape 2 opføres yderligere 11 familieboliger, også som rækkehuse. Det bliver 5-rums boliger i to etager på 107-109 m2.
Desuden opføres et seniorbofællesskab med 28 boliger og et fælleshus.
Der bygges også et fælleshus til familieboligerne i etape 2.
Boligerne
Alle arealer er inkl. areal til fælleshus
Etape 1
- 20 stk. 3-rums familieboliger på 75 m2
- 29 stk. 3-rums familieboliger på 92 m2
Etape 2
- 11 stk. 5-rums familieboliger på 107 m2 (i to etager)
- 9 stk. 5-rums seniorboliger på 109 m2 (i to etager)
- 19 stk. 3-rums seniorboliger på 77 og 94 m2
- 1 fælleshus til familieboligerne og 1 fælleshus til seniorboligerne
Læs mere i udlejningsmaterialet her
Husleje
Indflytning
- Etape 1: 49 familieboliger ventes klar til indflytning ultimo 2023
- Etape 2: 11 familieboliger og 28 seniorboliger samt to fælleshuse ventes klar til indflytning primo 2025