Prisbelønnet byggeri oser af historie
Boligorganisationen Domea Lunderskov-Kolding er netop blevet belønnet med Kolding Kommunes arkitekturpris 2021 for sit almene byggeri i bevaringsværdige Christiansfeld. Det har været et helt særligt byggeprojekt fyldt med udfordringer og benspænd, men resultatet er også helt unikt og udført med stor respekt for den gamle bymidte.