Ejendomsmester til drift og vedligehold
Trives du med en varieret hverdag med en stor grad af selvstændighed, hvor du sammen med dit team skal yde den bedste service overfor vores beboere.
Dit job – en alsidig hverdag
Din alsidige hverdag vil primært omfatte daglig drift i de boligafdelinger, der er tilknyttet Servicecenter Horsens. I tæt samarbejde med dine kolleger får du det daglige ansvar for:
- Drift og vedligehold af boligselskabernes afdelinger
- Ind– og udflytningssyn, herunder tilsyn og kvalitetskontrol – vi bruger iSyn
- Håndtering af forsikringssager
- Beboerservice/reparationer
- Betjening af bygningernes tekniske installationer inkl. varmecentraler
- Renholdelse og vedligeholdelse af ejendommenes bygninger og anlæg.
Dit team
Du kommer til at indgå i et team, som varetager vedligeholdelse af bygninger, den daglige drift og beboerservice i vores afdelinger i Horsens, Juelsminde, Snaptun Barrit og Stenderup.
I Servicecenter Horsens er vi 12 ansatte, både driftspersonale og kontorpersonale. Kontoret ligger i Horsens, og vi sørger for, at beboerne i vores ca. 1100 lejemål har et godt sted at bo. Vi er et team som spiller hinanden gode og bakkes op af Domea.dk backoffice i Høje-Taastrup og Vejle.
Vi tilbyder – gode vilkår og kollegaer der samarbejder
Når du starter hos os, vil du hurtigt mærke, at vi har det godt sammen i teamet. Vi tror på, at variation i opgaverne, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet giver glade medarbejdere. Vi kan tilbyde:
- Løn og pension i henhold til gældende overenskomst
- Sundheds- og behandlingsforsikring og du bliver også omfattet af sundhedsordning hos Pension Danmark
- Tæt samarbejde og sparring med din leder
- En god introduktion til dine nye arbejdsopgaver og til din nye arbejdsplads
- Mødetider er mandag til torsdag 07.00-15.30, fredag 07.00-12.00.
Din nærmeste leder bliver den ledende ejendomsmester, som vil støtte dig og sikre, at du trives i rollen og samarbejdet. Den ledende ejendomsmester refererer til driftslederen.
Om dig
Vi forestiller os, at du nok har erfaring fra en lignende stilling og gerne har en håndværksmæssig baggrund. Derudover vægter vi at:
- Du har kendskab til og kan håndtere diverse tekniske anlæg
- Du er fortrolig med brug af smartphone, som anvendes til opgavestyring
- Du har nemt ved at opbygge gode relationer med beboerne
- Du har evnen til at arbejde både i team og selvstændigt
- Du har minimum B-kørekort, hvor Domea stiller bil til rådighed'
- Du har gyldigt kørekort.
Ved ansættelse skal der vises straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Henrik Walentin Johansen 61 36 73 37 eller den ledende ejendomsmester Claus Nielsen 30 46 88 85.
Vi ser frem til at modtage dit CV. Du behøver ikke at skrive en ansøgning, men skriv gerne et par linjer i dit CV om, hvorfor du søger dette job. Ansøgningsfristen er den 19. november 2024. Tiltrædelse snarest muligt.
Domea.dk er en af Danmarks førende almene administrations- og rådgivningsvirksomheder. Vores kunder er almene boligorganisationer og -administrationer, der tilsammen ejer og administrerer godt 80.000 boliger fordelt over hele landet. Sammen med vores kunder vil vi gøre Danmark til et bedre og billigere sted at bo.